Erfaring og dedikation

Gennem de mere end 40 år Brandt Diamant har eksisteret, er der opbygget en stor erfaring blandt medarbejderne indenfor diamantskæring, diamantboring, asfaltskæring samt wireskæring. Mange har 10-15 års erfaring. En erfaring som videregives til nye ansatte, og som sikrer kontinuiteten på et højt fagligt niveau.

Vi står inde for hver eneste af vores ca. 25 diamantskærere og -borere, som vi trygt sender ud til kunderne som vores ansigt udadtil.


Dygtig_diamantskærer

Kristian Hardis - en af de bedste diamantskærere
i branchen

Hos Brandt Diamant er vi stolte af vores ansatte. Ikke mindst af vores montører, som f.eks. Kristian Hardis.

Han stod i lære hos os og har været her lige siden.
Det er blevet til mere end 10 år, hvor han har skåret så forskellige steder som Tivoli, Novo, Royal Unibrew og Avedøreværket.

Kristian er oprindeligt uddannet indenfor landbruget som driftsleder og har også sit eget landbrug ved siden af at diamantskære for os.

Kristian har den rette kombination af faglighed, præcision, hurtighed og overblik til at løse selv de sværeste opgaver.

Dygtig_diamantborer

Fra elev til selvkørende diamantborer

Nicklas Sebbelov er et godt eksempel på vores samarbejde med de tekniske skoler om at finde de rette folk fra starten.

Nicklas gik på Roskilde Tekniske Skole, da vi tilbød ham prøveperiode, hvor vi lige kunne se hinanden an. Vi var begge så glade for samarbejdet, at Nicklas blev ansat som elev med sidemandsoplæring - da der endnu ikke findes en decideret uddannelse til diamantborer og -skærer (det arbejder vi på at få skabt).

Siden da er Nicklas blevet selvkørende diamantboremand og udvikler sig hele tiden - til stor glæde for os og de kunder, han arbejder for, som f.eks. Københavns Metro, Novo og det nye fængsel i Nørre Alslev.

Vi er stolte af Nicklas' arbejde, hans videbegærlighed og hvor hurtigt han har taget vores fag til sig.