Vi bringer solen til Novasol

Diamantskæring gør kedelig mørk kontorbygning til indbydende domicil.

Novasol har succes, og skal derfor udvide deres hovedkontor i Virum.

Det gør de ved at inddrage nabobygningen, men først skal den renoveres, gøres klar – og ikke mindst gøres mere lys og indbydende.

Derfor har vi skåret 19 vinduer markant større rundt i bygningen samt 6 lysbånd på ca. 5 x 2 meter ind til den kommende kantine.

Derudover har vi skåret flere dørhuller, udvidet døre samt boret til ventilation.

En god opgave, hvor vi med det samme kan se den forskel vores arbejde gør.

Lyset i alle rum er markant forbedret, og de kommende medarbejdere kan godt glæde sig til både at sidde ved deres pladser og til at nyde maden og solen i den store og moderne kantine.

Lysbåndende blev skåret ned i stykker, som blev hejst ned og lagt klar til at blive kørt væk.

 

 

Peter M. S. Petersen