Diamantboring i beton og mursten
Vi kan diamantbore fra Ø 10 til 1200 mm. Endnu større huller kan diamantskæres ved brug af wiresav, hvor diameteren kan blive op til 4 - 5 meter afhængig af forholdene. Diamantboring kan foregå både horisontalt og vertikalt.
Diamantboring med stor dybde
Diamantboring af huller større end Ø 35 mm kan udføres i så at sige "uendelig" dybde.
Der skal anvendes 220 volt ved boring af huller fra Ø10 til ca. Ø 340 mm.
Ved diamantboring af huller større end Ø 340 mm anvendes 380 volt / 16 Amp. afhængig af betonkvalitet samt armeringsmængden.
Der anvendes altid vand til køling af diamantborene.
Tørboring kan dog tilbydes, men kun efter aftale.
Vi borer 1 stk. Ø 900 mm i en 1,8 m tyk brøndvæg
Tørboring
– boring uden vand
Skal vi bore steder, hvor brug af vand kan være kritisk, og hvor støv skal minimeres, er tørboring den optimale løsning. Det kan f.eks. være i tavle- og serverrum.
Vi skal udelukkende bruge adgang til strøm, og langt de fleste gange skal vi ikke skærme af.
Boremaskinen er tilsluttet en støvsuger med HEPA filter, hvilket gør, at der næsten ikke kommer noget støv, og at hullerne er klar til brug, så snart vi er færdige med at bore.
Tal med os og find ud af, om tørboring er den rette løsning til din næste opgave.